OM AHAAA

Historien bag Ahaaa

Det var en kedelig grå dag, midt i april 2007. Temperaturen var vel omkring de der 12-13 grader. Vi var 3 gutter, som alle var vokset op på Nørrebro, som gik ud for at få noget at spise. Og hvad får 3 unge gutter at spise når de er sultne sådan en dag? Vi skulle selvfølgelig have en wrap med shawarma, falafel el. lign… Selvfølgelig havde vi vores yndlingsted, skulle vi tage derover? Nej, lad os da prøve noget andet!

Her skal det lige nævnes, at nogle af vores forældre var nogle af de første til at tage falaflen med til Danmark. Sidst i 70'erne åbnede de det man i dag kender som "Christania Falafel".

Nå, men vi tog bussen til Nørrebro Station og begyndte at gå ned af Nørrebrogade mod søerne. Vi gik ind i hver eneste kebab/falafel forretning på vejen.

Vi talte dem til 38 forretninger, men de lignede alle sammen hinanden! Nogenlunde samme kød, samme salat, samme dressing… det var bare det samme… Vi endte på vores stamsted – igen!

Der var brug for noget nyt af det samme! Vi begyndte at undersøge alle mulige forskellige ting. Hvor fik man kødet fra? Hvad var det for noget kød man allerede solgte? Hvad er det bedste kød man kan få? Hvad ønskede vi at give vores kunder? Hvad ønsker folk? Er det kvalitet, økologi, pris, atmosfære? Hvordan adskiller vi os fra alle de andre? Vi ønskede at give folk en kulinarisk oplevelse med friske råvarer inspireret af det man gør i mellemøsten, kombineret med vores forældres opskrifter.

Oktober 2009 slog Ahaaa dørene op! Og fra den dag har vi ønsket at give vores kunder en autentisk WOW-oplevelse fra de træder ind ad døren til de har spist færdig.

Siden har der været opture og nedture, som det nu er i restaurationsbranchen. Vi er glade for vores opture, og vi har lært af vores nedture, og nu går det kun fremad.

Vi glæder os til at møde jer!

Scroll til toppen